Jo, nu ska I høre, hvodden det startede…

Man kan vel sige, at jeg, som alle andre i virkeligheden, på mange måder er et produkt af den by, jeg voksede op i: Tversted. Måske du kender denne landsby, måske ikke, men jeg kan uanset hvad fortælle, at der er 3 ting, den er kendt for i forskellig grad: is, Isager Garn og Tversted Jazzy Days.

To af tingene udnyttede jeg især som barn, da jeg ofte ville bruge mine lommepenge på en Tverstedis, og siden det var min familie, der i sin tid startede jazzfestivalen, ville jeg være med til alle koncerter så snart, jeg var gammel nok til at komme med.

Som 10-årig plagede jeg min far om at spille kontrabas, men først skulle jeg igennem 1 års klaver - så som 11-årig plagede jeg videre, og fik så lov til at spille kontrabas.

Her er et par billeder af mit ansigt, når jeg spiller

Og da jeg så fik Ælse (min nuværende kontrabas, i tilfælde af, du ikke kender navnet endnu) fandt jeg for alvor et frirum og et værested for mig i den ellers til tider noget ensomme tid: musikken. Jeg har brugt utallige timer i selskab med Ælse, og det er ikke uden grund, at jeg siger, hun er min ældste ven. Ofte var der ingen, der gad lege med mig, og jeg endte med at bruge 6-8 timer om dagen hvor jeg spillede på hende.

Siden jeg ikke var så forfærdeligt populær i skolen, blev kontrabassen hurtigt min bedste, ja nærmest eneste, ven.

Med Ælse fandt jeg en helt unik legeplads: ulig mange andre musikere har jeg faktisk aldrig rigtigt sat mig og spillet helt vildt meget med på diverse plader og numre, men derimod altid taget bassen til kroppen og brugt tonerne til at udforske historier og landskaber gennem en improvisatorisk tilgang til det at øve.

Det tog mig faktisk enormt lang tid at finde et sted, hvor jeg følte, jeg hørte til, og det er her strikken kommer ind i billedet: efter jeg lærte at strikke af min mor på en sommerferie i England, startede jeg nemlig en strikkeklub på gymnasiet, som på sit højeste målte mig selv og 24 piger.

Jeg har aldrig rigtigt fundet mig tilrette i selskaber, hvor der kun er mænd, for dynamikkerne, der opstår er ofte irriterende konkurrence-lignende samtaler, hvor alle altid skal overgå den sidste historie og fremstå mest vidende, stærkest, osv. Det var denne strikkeklub, der viste mig, at jeg har det meget bedre i det ofte mere åbne og følelsesmæssigt modne rum, der kan skabes med en overvægt af kvinder i rummet. For ikke at sige, det decideret er mere intelligent…

En dag stoppede denne klub ret brat, og jeg gik uforstående og halv-skuffet rundt i mange år og undrede mig over, hvad jeg havde gjort, der forårsagede enden på denne dejlige klub, indtil jeg endda rendte ind i et tidligere medlem til fest, som fortalte mig, at de fleste åbenbart havde mistet interessen i klubben, da de lærte, jeg havde fået en kæreste….

Om ikke andet skulle de timer, jeg brugte som helt ung med bassen, vise sig at bære frugt, for jeg lykkedes i at komme på konservatoriet efter gymnasiet som 18-årig, på trods af jeg faktisk kun har haft en lærer på instrumentet i mit første år. 

Så på trods af at have min daglige gang på konservatoriet i Aalborg i en periode på 7 år, kom jeg aldrig videre på uddannelsen end april på andet år… Jeg blev aldrig færdig, men er en af de få mennesker, der kan prale af at være droppet ud hele 3 gange! Jep, 3 gange tog det mig, før jeg endelig indså at hverken konservatoriet eller Aalborg var noget for mig.

Den egentlige grund til, jeg startede på konservatoriet til gengæld, var at de lovede mig, de kunne sende mig til Cuba…

Så jeg rykkede til København og startede på Roskilde Universitet, hvor jeg i 2022 færdiggjorde min bachelor i Global Humanities: Cultural Encounters and Social Psychology of the Everday Life. Lang titel, der dybest set gik ud på at belyse de sider af den måde verden hænger sammen på, man som hvid heteroseksuel mand må bruge meget reflektionstid og kræfter på at forstå.

Denne uddannelse var enormt vigtig for mig, for den hjalp mig meget med at gå et sprog til at kunne snakke om og begrebsliggøre mange af de ting, jeg har oplevet på mine rejser og samtaler med folk.