Shows
-
Siden 2022 har prisbelønnede bassist, komponist og strikkedesigner Albert Reinholdt Østergaard optrådt for fyldte sale landet rundt med sin musikalske strikkefortælling Bær Dine Fejl, og nu kommer han din vej.
Med sig har han sin trofaste ven, sin kontrabas Ælse, og vil spille op til fællessang, underholde med humoristiske røverhistorier om at strikke på cubanske danseklubber, og ikke mindst skabe en intim atmosfære, der hylder den menneskelige skrøbelighed, vi alle føler. Med udgangspunkt i Alberts egen historie bringer aftenen temaer op såsom mobning og selvværd
Albert fortæller også om de helende kræfter strikken har haft for ham, og hvordan han ser klare ligheder og afgørende forskelle mellem det at spille musik og strikke, og hvordan man kan strikke jazzens frie ånd ind i sine trøjer - et koncept, han kalder improvisationsstrik.
Så fat strikketøjet og smør stemmebåndene og tag med til en aften med underholdning i topklasse, når Albert slår tonen an på bassen.
-
Strik og Pop – en Vrangforestilling er en musikalsk strikkeforestilling om at være ude af mønster – og finde styrken i det.
En popmusiker, der ikke kan strikke, og en jazzstrikker, der ikke kan lade være, inviterer publikum ind i et sanseligt univers af garn, rytme og vrangsidefortællinger.
Mens musikken spiller og maskerne løber, undersøger vi hvad det vil sige at føle sig forkert – og skabe noget smukt ud af det.
Forestillingen blander original popmusik, levende strik, ærlige fortællinger og fælles forundring.
Vi fejrer fejlene, hylder gentagelsen og vender vrangen ud på forestillingen om perfektion.
Alle får garn i hænderne – men ingen behøver kunne strikke.
Vi tror på, at noget sker, når hænderne arbejder og ørerne lytter.
“Strik og Pop – en Vrangforestilling” er ikke kun en oplevelse – det er en bevægelse.
For alle os, der aldrig helt passede ind.
Og som heller ikke længere gider prøve.
-
Maskulinitet er ved et vendepunkt. I alt for lang tid har det snævre ideal om den “stærke mand, forsørgeren” efterladt alt for lidt plads til sårbarhed, kreativitet og omsorg. Denne stive model isolerer mænd og fastholder mønstre, der ikke længere tjener os. I dag har vi brug for bredere og mere jordnære forståelser af maskulinitet.
Rasmus Mandal Larsen og Albert Reinholdt rejser rundt i Danmark for at afholde en række talks om maskulinitet. De deler deres egne erfaringer og refleksioner og inviterer særlige gæster til at bringe nye perspektiver ind i samtalen. Hver talk skaber et rum, hvor mænd kan tale åbent, lytte dybt og udfordre de idéer, de er blevet fortalt om, hvem de skal være.
Disse talks handler ikke om regler eller om at passe ind i en bestemt form. De handler om at starte de ærlige samtaler, som mange unge mænd savner. Hvis du nogensinde har følt presset til “at have styr på det hele”, mens du samtidig kæmper med ensomhed, tvivl eller frygten for ikke at være nok, er dette et sted at udforske en anden måde at være mand på. Maskulinitet kan være større, friere og mere menneskelig end de gamle stereotyper – og du behøver ikke finde vejen alene.
-
Træd ind i komponisten og strikdesigneren Albert Reinholdts verden, hvor musik og strik mødes på overraskende og inspirerende måder. I dette show forvandler Albert melodier til garn, garn til melodier, og kaos til strukturerede, udtryksfulde kompositioner. Men vigtigst af alt tager han publikum med i hvert eneste skridt af rejsen.
Sammen med sit hold af prisvindende musikere opfører Albert sine originale værker, mens han deler historierne, erfaringerne og refleksionerne bag dem. I løbet af showet afslører han sine håndstrikkede kreationer og undersøger forbindelserne mellem garnets tråde og bassens strenge af tarm og metal – alt sammen mens han fører publikum helt ind i musikkens kerne.
Dette er en oplevelse ud over det sædvanlige: en blanding af opfindsomt strikdesign, musik i verdensklasse og tankevækkende idéer. Men forestillingen bliver først virkelig levende, når publikum deltager: Du er den sidste og uundværlige tråd i helheden, der fuldender musikken og fortællingen. Alberts mål er ikke blot at optræde, men at gøre dig til en aktiv del af oplevelsen – fra første tone til sidste.
Perfekt for strikkere, der gerne vil tage deres musikglade mænd med til en uforglemmelig aften.
Workshops
-
Drømmer du om at designe dine egne trøjer, men ved ikke, hvor du skal starte?
Kom med til en inspirerende workshop med strikdesigner og musiker Albert Reinholdt Østergaard (Kontrastrik), hvor du får en hands-on introduktion til strikkedesign. Vi bryder frygten for at lave fejl og gør processen overskuelig – for det perfekte er ikke målet, men glæden ved at skabe noget unikt.
Med afsæt i Alberts eget design Salsa Marrón (Brun Sovs), der leger med farvespil, lærer du enkle, effektive teknikker til at designe dine egne trøjer. Workshoppen giver dig de grundlæggende redskaber og en kreativ tilgang, så du kan tage de første skridt mod at skabe dit eget design fra bunden.
Albert medbringer til dig:
En lille lamineret papirlineal
Papir til at tegne dine designs påMedbring selv:
Garn i forskellige farver
Geometritrekant, blyanter og målebånd
Pinde i forskellige størrelser
En trøje, du elsker at have på, fordi pasformen er perfekt
-
En legende og udforskende workshop, hvor vi slipper kontrollen og kaster os ud i en fri og eksperimenterende strikkeproces. Her handler det ikke om perfekte masker, men om at mærke materialet, udforske farver, teksturer og muligheder – og måske endda opdage noget nyt om os selv undervejs.
Glem reglerne et øjeblik og lad dine hænder føre an. Gennem improvisation og små kreative benspænd vil vi udfordre vores forestillinger om, hvad strik skal være, og i stedet opdage, hvad det kan være. Med udgangspunkt i Albert’s design Mientras Cae el Cielo (Mens Himlen Falder), der baserer sig på et halvpatentmønster, skal vi dykke ned i de uendelige muligheder og mønstre, man kan få ud af blot en simpel idé.
Forvent nærvær, fællesskab, grin, forundring, frustration og aha-oplevelser. Vi leger med materialet, slipper kontrollen og undersøger, hvordan håndarbejde kan være en vej til både kreativ udfoldelse og personlig udvikling.
Medbring: Mindst 5 sæt strikkepinde i forskellige størrelser og mindst 8 slags restegarner – jo flere variationer, jo bedre!